Jiu-Jitsu

Budo Skolen Zanshin er tilknyttet WAMA 

Jiu-Jitsu er selvforsvar. Jiu-Jitsu betyder “den sande kunst”, der henviser til den effektive og koncentrerede måde hvorpå man, ved hjælp af tillærte teknikker, benytter modstanderens kraft, energi og bevægelse til at forsvare sig med.

Målet med Jiu-Jitsu er at kunne forsvare sig. Dette opnås gennem målbevidst træning, så den enkelte lærer :

  • at bruge sin egen og modstanderens fysik,
  • at bruge de teknikker som bruges i Jiu-Jitsu
  • at træne sin psyke, så man ikke bliver paralyseret
  • af skræk og angst i en skarp situation.

Helt tilbage fra det gamle Ægypten har man beviser på, at selvforsvar og kamp har haft deres indflydelse, idet tegninger fra gravstederne viser trænings- og kamp-scener mellem mænd.

Selvforsvars- og kamp-systemer har været kendt i Europa helt tilbage fra 11. og 12. århundrede, men var dengang forbeholdt adelen og krigerne. Først med Japanernes systematiske beskrivelse og træning af teknikker, blev det menigmand muligt at dyrke Jiu-Jitsu. Japanske betegnelser for teknikker og øvelser bruges derfor internationalt i dag.

Kampsportsgrene som Judo og Karate har udviklet sig fra Jiu-Jitsu.